mandag den 16. juli 2012

Bygning af en Frej

kajakbygning

Frej

Efter mange overvejelser om forskellige kajakmodeller, er jeg endt op med at bygge en Frej designet af Björn Thomasson.
Kajakken har en mere krum køllinje end min Njord, lidt kortere og ligeledes lidt bredere. Frejs egenskaber her.

Sidste nyt er nederst på siden. klik på end

alle billeder kan gøres større ved at klikke på dem
 Ved køb ar tegninger hos Björn, leveres samtidig med en udførlig byggevejledning også de midlertidige spanter i fuld størrelse, lige til at kopiere over på en spånplade.
Disse spånplader stilles op på en byggejig.
Jeg lå inde med nogle brædder af western red cedar, de blev skåret op i tynde lister i ca. 4,5 mm. tykkelse. En håndrundsav kan også bruges, men jeg har kun en båndsav.
Der i alt blev til 420 m. liste.
Efter stævnene er spidset til, er der lagt tape på de anlægsflader hvor listerne fikseres på, således at listerne ikke utilsigtet bliver fastlimet til spånpladerne. Dette kan også gøres på andre lidt mere sikre måder. bl. a. med permanente stævne som her og her
Da stævnene også pilles ud efterfølgende, er jeg forsigtig med  limen, at den ikke kommer for tæt på anlægsfladen.
Langsomt kommer der form på kajakken, efterhånden som den ene liste lægges efter den anden.
Jeg har denne gang valgt at bygge uden hæfteklammer.

19. juli 12
Der er ikke så meget knald på, men en liste i ny og næ bliver det da til.
Hen over spanterne er det ikke muligt at holde listerne på plads med tænger eller skruetvinger, men holdes på plads med de til rådighed værende midler, ind til limen har sat sig.
Anvendes der hæfteklammer til fastgørelse af lister, er man fri for disse foranstaltninger.

29. juli 12
Allergi
Jeg har ikke taget mig i agt, over for den risiko der er ved at bearbejde cedertræ og har derfor i et par ugers tid døjet med snue, ondt i halsen, kløende øjne og et væld af nys.
Så fra nu af må jeg tage mine forholdsregler og i mellemtiden er jeg så småt gået i gang med at tænke på en justerbar finne.
Dette bliver siderne til finnekisten. Epoxy og glasvæv på begge sider.
Da dette er en investering i min fremtid som kajakroer, skal kajakken være så let som muligt, så derfor bruger jeg udelukkende ceder, med den risiko jer løber hermed.
Tiltag mod allergi: Gennemtræk og støvmaske


1. aug.12
Af hensyn til min cedertræs-allergi, holder jeg nogle lange pauser for hver 2 lister jeg monterer.
4. aug. 12
Denne lille høvl, jeg har fået at vide, den hedder en tapethøvl, podehøvl har været et lille velfungerende værktøj til tilpasning af lister. Det gælder i hvert fald i denne træsort. Høvlbladet er et barberblad. Høvlen koster under 100 kr.
Med undtagelse af de 2 første lister, har alle lister smagt høvlens skarpe klinge. Alle lister er høvlet i smig, for at gøre samlingerne så tætte som muligt og der hvor enderne skal tilpasses, er høvlen ovenud.
Hvad enten du kalder den tapethøvl eller podehøvl, er nok lige meget, det er vel bare en hobbyhøvl til modelarbejde.
Så mangler der kun en liste.
Cedertræslister til udvendige stævne ligger i blød i et kar udenfor.
Den første stævnliste er limet på, ny våd liste tørrer op på stedet.
Agterstavnen har så lille en radius at det er nødvendigt at presse listen omkring rundingen med en læderrem for ikke den skal knække.
Foran går det noget nemmere, her er krumningen ikke så skarp, men alligevel er det en god ide, at lade listen tørre op på  stedet inden den limes.
Så sidder begge lister bag
og begge foran.
5. aug. 12
efter slibning
efter et lag epoxy.
22. 11. 12

Alt forsvandt på denne blog, men har nu genfundet noget af det igen og vil nu prøve at genskabe det tabte.



Så nu prøver jeg at samle lidt op i virvaret efter, en computermand har gemt, slettet, genindsat indholdet samt indsat et nyt styresystem med det resultat, at der næsten ikke er til ar finde noget igen.



Her er det nu tid, at lægge glasvæv udover skroget -

 
for derefter med en spartel at trække epoxy gennem vævet ,så det får kontakt med det underliggende lag og samtidig bliver vævet gennemsigtigt.
Yderligere er der anbragt et lag mere i bunden på skroget.
Anbragte først afdækningstape, klippede vævet til, limede vævet på og derefter når epoxyen er hærdet så meget, at det er muligt at skære i vævet med en hobbykniv, uden epoxyen er for sej eller for hård, er det meget nemt at trække overskydende væv af, hvorefter det er hurtigt og let at slibe overgangen derefter.
Efter lidt slibearbejde og yderligere et lag epoxy.
Egentlig er det noget pjat ar gøre så meget ud af overfladerne, da man kan male kajakken i en farve og slippe for al denne omhu, men gejl skal der til.
Se her og her malet.



Tog skroget ud i haven for at forberede det indvendig, inden der lægges væv og epoxy.

Her ligger skroget efter der er lagt væv indvendig og en forstærkning med kulfiber ved indstigningen.

Efter at have pillet alle spanter ud af skroget, bliver de her skåret, så dækket kan lægges på, efter spanterne er isat skroget igen.
Efterhånden som listerne langsomt bliver limet i, begynder det at ligne et kajakdæk.
På Njord og Frejs agterdæk er det en god idet at "styre" listernes spændinger, på grund af den relative store højdeforskel på spant 8 og 9, da der ellers vil dannes en pukkel mellem spant 9 og 10. I dette tilfælde ved pres mellem værkstedets tag og kajakkens dæk.

Her ligger min Njord, mens den var under opbygning. Den kan man jo blive helt søsyg af at se på. Godt nok hævede jeg fordækket, for at få plads til mine fødder i størrelse 46, men agterdækket pukler lidt op mellem spanterne 9 og 10.
Hvis jeg havde haft lidt mere smidige vriste ville denne øgning af dækhøjden foran været overflødig.
Men ikke desto mindre, er jeg meget glad for at ro i den og i dag synes jeg den er smuk. Men det synes vi vel alle, at vore egne børn er.

29. nov. 12
Flere ting har gjort, at byggeriet går lidt langsomt, men i dag blev en meget tynd liste i agterdækket limet. Denne gang med epoxy.
Denne liste er ca. ½ m. lang og 1/3 af listen er under 2 mm. tyk. Her ved min venstre pegefinger.
Her under pres.
Da det var vanskeligt at styre denne tynde liste, samtidig med at den blev limet med snedkerlim, varmede jeg i stedet for lidt epoxy op (temperaturen på værkstedet er 10 grader c.) og smurte den oven på samlingerne, i håb om at den trænger ned og hærder, mens dækket er under pres.

31. jan. 2013

Tro det eller ej, der er andet i livet end kajakbygning.
Der er nu en temperatur på værkstedet, så det er til at holde ud at være der i korte perioder.

De sidste lister kan være lidt besværlige at håndtere. Her hvor man ikke kan styre dem nede fra, er der med en lille klat smeltelim sat et par "stopklodser" på.
Her tilpasset og klar til at blive limet.

Her sidder andensidste liste, med de midler jeg havde til rådighed.

5. feb. 13
Sidste liste i dæk:

Opmærkning
opskæring
tilpasset med den bagved liggende hobbyhøvl, samt små listestumper der styrer
listen, så den kommer i niveau
og limet
dækket klar til udvendig slibning
 8. feb. 13
Finne:
Finnen er én af kajakkens stærke sider, men også den svageste.
Den er fantastisk til at holde kurs med i sidevind, men der kommer nemt "grus i maskineriet", d.v.s. når kajakken sættes i fra sten eller sandstrand, kommer der nemt sand og småsten i klemme mellem finne og finnekistens vægge.
begyndelse af finnekiste. Den lille klods foran, er til for at fastholde elastikken til nedhalet
disse 2 små klodser kommer til at danne en slags nøglehul
limet sammen med epoxy
set nedefra
selve finnen er ikke helt ikke præcis som den skal være, må nok lave en anden.
Nu skal jeg bare ha´ lavet en styreenhed. Der findes en fabriksfremstillet i
"Kajaksports" sortiment og der findes selvfølgelig også noget andet end de jeg hidtil har lavet.
denne styreenhed er ikke optimal, idet den har det med at glide lidt tilbage.
Er der nogen der har en bedre ide?
efter at have tænkt mig lidt om, må et frølår kunne indfri mine krav.
Men er der nogen der kigger, der har en bedre idet, lytter jeg meget gerne,
idet løsningen måske ikke er er særlig fiks
13. feb. 13
Da formen fra kajaksports sæde ikke eksisterer mere, går jeg i gang med at forme en ny.
Den tidligere proces kan ses her
 
18. feb. 13
Afslibning af dæk:
Slibes med korn 40
med korn 60 og 120


 og nu klar til cockpitkant
24. 2. 13
Mere finne:
Den 8. feb. viste jeg den finne jeg er i færd med at fremstille til denne kajak, men er kommet lidt i tvivl om, jeg vil anvende den.
Nedenfor viste finne vejer lidt mindre og sidder i Havørnen og selv om en del af af finnen er synlig oven på dækket, føler jeg mig alligevel fristet til at bruge denne løsning.
Ak ja, mit vægelsind, mit vægelsind - - - -

 

 








5. 3. 13
Nedfældning af cockpitkant:
På grund af mine stive lemmer, (og her er det mest benene jeg tænker på) nedfælder jeg kun bagkanten, hvis det kan lade sig gøre, da det giver en lettere entring af kajakken, jo større forskel der er på højden af for og bagkant.
Er der 80 mm. til nedfældning, må det vel være rigeligt
Nu er det gjort
og nu de første 3 lister. De sidder ikke helt præcis, men hva´, det er jo kun til mig selv
9. 3. 13
 lidt flere listestumper


og endnu flere
Var blevet inviteret til at fortælle lidt om kajakbygning i Nysted Roklub i sidste uge.
Ovenstående en notits er fra den regionale avis.
Men jeg syntes jo nok, at skribenten sprang let og uelegant over Bo Bensby´s pragtfulde beskrivelse af 3 kajakture forskellige steder på Grønland, hvor han også viste mange flotte billeder.
Måske var jeg nok særlig interesseret i én af turene, der foregik i et område, jeg kendte fra en geologisk ekspedition, jeg deltog i for mange år siden.

26. marts 13

For ikke vævet skal blive for vanskeligt at fæstne i det relative skarpe knæk, er der lagt en hulkel af tyknet epoxy.
31. marts 13
Sargen er en 2,7 mm. asketræsliste

Der er med varmlim isat 4 lister for at holde sargens form

3. april 13
så sidder den der
med en lille hulkel
 24. april 13
Har endnu engang slebet dækket, fordi udover at træsorten der er anvendt, er allergifremkaldende, er den også mere lysfølsom end andre træsorter, dette er dog ikke noget jeg kan bevise men kun fornemme.
Der har i lang tid ligget forskellige ting på dækket, hvilket har bevirket, at de dele af dækket der har ligget blottet, er blevet væsentlig mørkere end de områder der var tildækket. Derfor har jeg igen slebet dækket grundigt, men farveforskellene er stadig synlige.
Synlig farveforskel
Årsagen er dette lysgennemtrængende tag, hvor det ultraviolette lys har haft mulighed for at trænge ned i træet i de mange "liggedage", så derfor vil jeg antage, at dækket bliver noget blakket også efter sidste lag lak. Ak ak - -
Lige nu har jeg mest lyst til at male kajakken. Jeg kan huske da jeg var barn, at de voksne sagde: Snedkerens skidt bliver skjult af malerens kit. Så det virker som en god løsning at male.
Men vi børn sagde også: Malermester malermester Kit Kit Kit alt hvad du laver er skidt skidt skidt.
Så uanset ordleg lader det til, at kunne blive mindre godt og det er jo ikke så dårligt at vide.
Jeg græmmes! ;o)

25.april 13
 Her ligge den så med glasvæv
og her med epoxy. Enhver kan jo se, at dette kommer til at se forfærdeligt ud, så derfor bliver dækket malet med en farve.
27. april 13

 Dækket har nu væv indvendigt med dobbeltlag omkring mandehul. Når epoxyen er hærdet et par dage, mellemslibes inden 2. lag epoxy og så bliver der ikke gjort mere ved det.
Hvorfor mellemslibe? Jo mest fordi jeg gerne vil holde på formen, indtil epoxyen er hærdet færdig og derefter er det nødvendigt med mellemslibning, da næste lag skal hæfte forsvarligt.

Her ligger hun så og holder på formerne, til epoxyen er hærdet færdig på det indvendige dæk.

25. maj 13

Ca. en måned er gået siden sidst med hus, have, socialt samvær m.m.

Her en forstærkning til agterdækket.



Købte en skumplade i dyre domme. Noget af den her formet, limet fast med smeltelim og påført tape så flangen kan slippe igen.


1 lag glasvæv, 1 lag kulvæv, 3 lag glasvæv, mellemslibning, 2 lag glasvæv, 1 lag kulvæv og 1 lag glasvæv.

En kedelig og langsommelig proces, men nu limet fast til sargen.

28. maj 13
Gået lidt i stå!
Hvad med luger?
Jeg har købt Reeds gummiluger. Vejer ikke ret meget og er tætte, hvis man strammer elastikken men ikke kønne.
Kajaksports luger er også tætte men tunge og grimme.
Træluger er mere æstetiske, lette men ikke altid tætte.

Et dilemma der venter på en løsning.

2. juni 13
Det blev til Reeds luger, selv om nogen har advaret om, at de kan falde af ved rul og bølger der brækker over kajakken. Men så skulle cockpitovertrækket der er større jo også gøre det.

Det udføres jo på samme måde som cockpitkanten.

Jeg var lidt i tvivl, om asketræslisten kunne klare den lille radius uden at knække, men listen blev holdt våd i et håndklæde en times tid, derefter blev den overhældt med kogende vand og brugte derefter en læderrem, da listen blev trukket omkring modellen for at forhindre brud. Det blev ok og listens højde er nok til 2 sarg.

7. juli 13
Mere luger:
Skar huller i dækket til luger. Først et lille spor med en listesav for at komme i gang med stiksaven



Såfremt jeg på et tidspunkt fortryder Reeds luger, gemmer jeg det udskårne til forhåbentlig ikke senere brug.
Jeg har til flere byggerier, brugt mikrofibre til at tykne epoxyen med, men har fået at vide, at microballoner var stærkere til limning. Men det produkt jeg har købt bliver helt hvidt når det er blandet. Måske har jeg handlet det forkerte sted.

Mikroballoner er da kun til spartling. Hvor naiv kan man være?



Så er situationen reddet: Den gamle hulkel af mikroballoner er fjernet og en ny af mikrofibre er lagt i.
                                    
I hel figur
14. juni 13
 - og så kan man ikke se hvorlænge den er
holdbar til, før man har nået bunden.
Ikke flere lag på lugekarmene, så nu fortjener jeg ud fra et subjektivt skøn en kold øl.

Men se lige procenten ude til højre!
Jeg laver ikke mere i dag;o))


16. juni 13



Er kommet dertil hvor der skal, formes skot, montere finnekiste og sæde.







Væv lagt indvendig ved lugekarme.

Sæde formet og derefter pålimet liggeunderlag.


17. juni 13

Man kan altid diskutere om noget er grimt, pænt, let, tungt, fikst, genialt, hurtigt, langsomt, gennemtænkt o.s.v.
Men valget har i dette tilfælde blandt andet handlet om en let kajak og købte derfor Reeds lette fleksible luger. Det havde været mere hensigtsmæssigt, at sænke i hvert fald forreste lugekarm, for at undgå skumsprøjt i ansigtet og den bagerste karm burde så også have været sænket af etiske grunde. Men sådanne forsænkninger tager tid at udføre, så derfor er resultatet som på ovenstående billede.
Resultat: 2 ufikse lugekarme til 2 halvgrimme luger, der ikke vejer ret meget.


 Efterhånden kommer jeg til at ro rundt som reklame for Reed:o/
Jeg får helt sikkert rabat ved næste køb;o))
21. juni 13


Mere finne:


Med 2 libeller henholdsvis vandret og lodret kan det vel ikke blive mere præcist.


Da klæbebåndet slap fik den en pind i siden







Finnekisten limet til skroget. Måske ikke det optimale sted, (hvor er det?) men så langt tilbage at det generer oppakningen så lidt som muligt, men alligevel ikke  længere tilbag, end finnen er oppe over vandspejlet i bølger.
Med kompromiser her kommer man langt under en byggeproces men ud af kurs i sidevind.
Livet er da spændende!
Hvorfor brugte jeg ikke også Kæmpe-Thuja til elastikkens fiksering?
Prototypen virkede så godt, at jeg ikke gad at gøre den om og så har jeg alligevel tænkt mig at sætte en sort kølbeskyttelse (sandblæsningstape) i begge ender af skroget.
25. juni 13
måske jeg trænger til lidt manicure
Forsøger mig med en finnekontrol hvor der er indsat en 4 mm. gevindstang og en egetræsklods med en 5 mm. spændeskive.


Ok, det er noget pillearbejde,
men bare det kommer til at fungere.

Klik for større billeder hvis du vil se detaljer.




1. juli 13
Finnekontrol, finne og finnekiste fungerer udmærket på værkstedet, måske ikke optimalt men ind til videre acceptabelt.
Jeg ved mere efter nogle ture på vandet.

11. juli 13

Jeg kan godt ærgrer mig over, at jeg ikke nedbyggede lugekarmene, da det mildest talt ser klodset ud med det nuværende resultat.
Men nu er det gjort og jeg gider ikke gøre det om.
12. juli 13
Glemte helt at fortælle, hvad jeg ville gøre ved fastholdelse af gribeliner.
Eneste billede af forløbet.
Lille egeklods som borelære.
Det blev som så mange gange før, at støbe en kanaler under dæk.
Det nemmeste er, at henvise til Björn Thomassons side om tips.


Nåh jo, så er der også lige det her billede, men det siger ikke ret meget.
14. 7. 13
Den store dag hvor over og underdel limes sammen. Her med epoxy tyknet med noget gammelt slibestøv fra en tidligere kajak.

Sammenlimet og holdt sammen med tape, over bagerste skot er dækket presset lidt ned på midten med en lastgjord.

Inden jeg limede dæk og skrog sammen, men efter at have formet en lændestøtte og midlertidig monteret, satte jeg mig i kajakken, for at prøve om forreste skot/fodstøtte sad det rigtige sted.
Med bare fødder var det for langt væk, med vinterstøvler gik det fint. Så jeg skal bare have en løs skive, når jeg ror med andet fodtøj end støvler.
Samtidig fandt jeg ud af, at der var så god plads til entring, at jeg godt kunne have sænket cockpitkanten hele vejen rundt.

15. juli 13
- og her lægges forstærkninger
indvendigt gennem lastluger og
cockpit
Samlingen slebet og forstærket udvendigt. I morgen skulle der gerne forstærkes indvendigt, hvor jeg nu kan nå. Derefter slibes overgang udvendigt og mættes med epoxy



25. juli 13

Da den blev mere og mere "cigarkasseagtig" at betragte, har jeg valgt en sort kant på dækket. Nogen vil kalde det en sørgerand, men hva´, når jeg har roet i den et par gange, er jeg sådan set ligeglad med hvordan den ser ud.

Klik på billederne og døm.


Lige et par gange lak mere på dækket og jeg kan slibe og lakere skroget.

Så skete det der sker så tit under lakering
30. juli 13
Kajakken er færdig
Her set bagfra
og her forfra.
Nåh ja, har lige limet et par knæstøtter op under dækket og sat i pres med en luftmadras.


510 cm. lang
54 cm. bred
vejer 14 kg. uden knæstøtter og de vejer vel et par hundrede gram bestående af nogle stumper liggeunderlag.
Tog en helvedes lang tid fra start til slut, men jeg blev også forhindret i flere omgange under byggeriet.
Hvor mange timer tog det så? Aner det ikke, men det var nogle gode timer.

Nu mangler den kun at komme i sit rette element og det bliver først i morgen eller i overmorgen, da limen til knæstøtterne lige skal hærde færdig og jeg lige har noget andet at ordne.

Lige det allersidste: Et 2½ mm. hul i hvert skot til trykudligning, så ikke lugerne bliver suget ind eller popper op ved temperaturskift.

2. aug. 13
Søsætning i går:Det er altid spændende at søsætte en ny kajak. Denne gang er der nogle justeringer inden jeg er tilfreds med resultatet.
Kajakken reagerer lynhurtigt på kantning, kan kantes temmelig meget uden at fornemme en kæntring. Ved et rundtag vender den på en femøre, hvilket også betyder at der skal lægges nogle få cm.2 til finnen, ved ligeud sejlads i sidevind. Den vind jeg var ude i går, var så svag, at jeg bare kunne kante lidt for at korrigere for luvgerrigheden.
Dagen var uden sol, vind på højest 5 m/s fra sv. og faldende til næsten vindstille. Perfekt rovejr for mig.
Tv. Slotø og th. Vejlø

Gjorde en kort pause på sydspidsen af Enehøje
Noget af det for mig allervigtigste ved en kajak er siddekomforten.

Tv. et simpelt formet sæde i skumplade med et pålimet  liggeunderlag
og th. med gelepude et lidt mere komfortabelt sted at sidde.

Ved slutningen af turen, var solen lige ved at bryde gennem skylaget, men det blev ved det.


For at afprøve forskellige vindretninger og samtidig få en tur ud af det dette lille kryds på fjorden.17km.
4. aug. 13
Dårlige finner:
Den sorte finne der har en tendens til at låse sig selv fast i sin inaktive stilling, udskiftede jeg med den nederste, som desværre har for lille en overflade, på grund af at jeg ikke havde et større stykke thuja til denne.
På den nederste finne har slidsen til akslen en anden vinkel end på den sorte, så den ikke går op mod finnekistens "tag". Denne vinkel har Ulf Johansson tilsyneladende haft sin erfaring med, som ses her.
I dag skal jeg ud at prøve den sorte, jeg har fået mingeleret, så den kan arbejde, men i dag er der ikke ret meget vind. Så det ender med, det bare bliver en fornøjelsestur. Skrækkeligt! ;o))
Men ingen tvivl om at jeg skal ud at rode i træbunken og finde et egnet stykke til en ny finne, der får samme overflade som den sorte og samme vinkel på slidsen som den brune.
Så mere kompliceret er det ikke.

5. aug. 13
Afprøvede den sorte finne i går, vinden var ca. 5 - 6 m/s da der var mest luft og så faldt den helt, men kunne alligevel fornemme at den har et for lille areal. Jeg kan godt få plads til en finne med lidt større areal og så betyder det ikke noget, at finnen rager lidt ud af finnekisten når den er trukket op.

7. aug. 13
lille             mellem              stor
Den sidste finne der her er formet, kommer til at sidde en cm. synlig udenfor skroget. Jeg tror ikke det er af større betydning. Selvfølgelig en smule tungere, fordi den er af fyrretræ, men så må jeg tage det slæb også.

11. aug. 13
3. test
Med denne finne i vind fra 6 m/s - 9 m/s gik det aldeles fremragende og jeg gør nu denne finne helt færdig.

29. aug. 13
Som det ses nedenfor er Frej ikke helt i balance. Ser ud som om, jeg sidder for langt tilbage.
Før afbalancering
T.v. som det var

T.h. ren vandalisme
  
Så nu prøver jeg at forme en ny lændestøtte, der presser mig længere frem.


T.v. ny tykkere lændestøtte formet i Flamingo og smurt ind i epoxy.

T.h. den synlige side beklædt med 1 lag kul og 1 lag glas. Hele herligheden limes fast med Tec7, som næsten fæstner på alt.
Alle billeder kan "klikkes større"

Når jeg er færdig med reguleringer og ombygning af detaljer, vejer jeg kajakken igen:-/

Efter afbalancering
Jeg synes stadig den ligger lidt høj foran, men kan jo reguleres med lidt ballast.


Ny vejning:
Efter forskellige ændringer siden første vejning,

Beslag til ophæng af pumpe under dæk
en lidt større finne
Se opbygning af den her










tykkere lændestøtte
 kompas











vejer kajakken nu 14,5 kg. hvilket for mig er meget tilfredsstillende.


og nyt sæde

Frej er indtil nu min bedste kajak, den er nu solgt.


Se den justerbare finne her

Min Hjemmeside
&
kajakbyg.blogspot.dk 

27 kommentarer:

  1. Du er altid velkommen med spørgsmål eller bedre løsninger.
    Hilsen Erik

    SvarSlet
  2. Hejsa Erik, dejligt at du er gået igang med endnu en kajak:-)

    - "Inden vævet blev lagt på, er der for afgrænsningens skyld lagt malertape, hvilket gør slibningen af overgangen nemmere/hurtigere"

    - Et godt tip jeg vil bruge fremover!

    Jeg er gået igang med en Fors 490, det går lidt trægt i starten, men opretter snart en tråd på Kajakroernes forum.

    Mvh
    Nic

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nic
      Glæder mig til, at du opretter tråden.
      Kendte ikke Fors 490 før nu.
      Erik

      Slet
  3. Hej Erik. jeg tænker på at lave spanter af ASKE Træ istedet for at bruge Epoxy og Glasvæv. også lakere den både inde og uden på.
    Hvad er din mening om dette.
    Fordi Epoxy/glasfiber er ikke det bedste at gå og indånde.

    Hilsen
    Niels-Ole

    SvarSlet
    Svar
    1. Beklager Niels-Ole, men jeg forstår ikke helt spørgsmålet.
      Giftigheden ved indånding af epoxy hører fortiden til.
      Selvfølgelig skal du beskytte dig overfor direkte berøring af ikke hærdet epoxy og ved indånding af slibestøv fra epoxy der ikke er hærdet færdigt.
      Erik

      Slet
  4. Den ser super fantastisk ud. Gid jeg havde tiden og pladsen til at gå i gang med et byggeprojekt

    SvarSlet
  5. Hej Erik
    Flot hjemmeside du har dog et billede af en høvl du kalder en tapethøvl men den er bedere kendt som en podehøvl.

    SvarSlet
    Svar
    1. Podehøvl: Dejligt ord. Tak for det.
      Erik

      Slet
  6. Jeg ser i dag, at der er lagt kommentarer ind på denne side. Jeg beklager selvfølgelig, at jeg ikke har været opmærksom på det tidligere.
    Årsagen er indstillinger, jeg ikke har været klar over eksisterede på denne blog.
    Erik

    SvarSlet
  7. Hej Erik - Det er med stor interresse at jeg har trawlet dine finde bygge beskrivelser igennem, lækkert at du bruger tide på at bringe os "inde i varmen"

    Det ceder træ du bruger, hvor har du det fra ?
    Og hvad skal man forvendte at det koster ?

    SvarSlet
  8. Hej Peter.
    Det er sidste gang, jeg anvender ceder, da jeg har fået en allergisk reaktion, der er under behandling.
    Jeg købte træet af en god ven til en god pris, Men jeg ved, det er temmelig dyrt.
    Hilsen
    Erik

    SvarSlet
  9. Hej erik jeg skal til og i gang med min egen frej og ville lige høre om det er 160g glasfiber du bruger. Jeg er i øvtigt meget glad for din side og de links du har lagt det er en stor hjelp til en grøn selvbygger sm mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Michael

      160 eller 163 g. pr. m2, er helt ok.

      Ser ud til, at siden åbenbart virker efter hensigten. Det er jeg glad for.

      Erik

      Slet
  10. tak tor dit hurtige svar er gået og blevet vægtfikseret så har tænkt 80g indeni og på dækket men det er jo en havkajak der skal kunne holde til at surfe og kan se du bruger 2 lag på bunden så det der med 80er er nok mere til tur og løbsbåde tænker jeg

    SvarSlet
    Svar
    1. Min Frej bliver bygget i Western Red Cedar, hvor listerne er ca. 4,3 mm., derfor blev det en meget fleksibel bund, jeg stivede af med et lag væv mere udvendig. At jeg så også lagde et lag kulfiber i bunden af cockpittet, er bare gejl.

      Rammer du en stor sten i et vildt surf, går der hul i bunden uanset, det er en forstærket glasfiberkajak eller din "trækajak".

      Så det må blive en vurdering, om hvad du vil udsætte dig selv og din kajak for, der gør udslaget for hvor meget og hvor kraftigt væv, du anvender.
      Men er det gran eller fyr den bygges af, ville jeg bare lægge 163 g. pr. m2

      Hilsen og god jul/solhvervsfest
      Erik

      Slet
  11. Hej Erik
    Rigtig god side du har!!
    Jeg er også ved at bygge en frej. Jeg har lavet byggejiggen sat spanter på og fået dem i vatter. Nu skal jeg til at sætte relingsribberne på.
    Hvordan fik du fastgjordt relingsribberne, med klamper eller hvad?
    Jeg kan se at du bruger lim hvad jeg også vil gøre (profilfræsede lister).
    Jørn

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.

      Jeg anvender smeltelim, når listerne fastgøres til spanterne.

      Erik

      Slet
  12. Jeg har lige skåret 646 M WRC på 4,5x19 mm i dag og har en mere 47x150 på 6,1M fik vist købt nok til en frej lol men det er ok tror jeg ender som dig med en 5 til 10 både i skuret så er det de første lister på spanderne i morgen det bliver vist en lang dag smil og der kommer nok også et ekstra lag væv på bunden som dig. Men tak for dine råd og god jul til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Held og lykke Michael og pas på dig selv, da W.R.C. kan give allergi. Beskyt dig med en god maske, gerne med aktivt kul.

      Erik

      Slet
  13. Hej Erik
    Jeg er nået til at skulle købe epoxy samt væv til mit Frej kajak byggeprojekt. Kan du (med din store erfaring) give mig nogle råd omkring køb af epoxy , væv samt værktøj?
    Venlig hilsen
    Jørn

    SvarSlet
  14. Vedr. Ovenstående
    Hvilken epoxy har du brugt. Jeg har læst at nogle typer bliver meget gule/røde mm.
    Har du brugt sort eller hvid gummispartel (sort kan mådke smitte af) ?
    Vh
    Jørn

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jørn
      Jeg har en del gange, købt væv og epoxy af Jan Gordner, hvad jeg har været godt tilfreds med.
      Jans hjemmeside er http://www.gordner.dk/, hvor du kan finde hans telefonnummer.
      Han ved alt om hvad du har brug for.

      Med hensyn til gummispartel: Brug den hvide spartel, rund hjørnerne på den, så den ikke river op i vævet.

      Hilsen
      Erik

      Slet
  15. Hej Erik
    Tak for svaret.
    Jeg har set på din "Havøvnen side " at du har brugt epoxy fra LKR.
    Var den også ok at arbejde med? Og er den rimelig gennemsigtig? LKR ligger lidt nærmere mig (Bor på Frederiksberg). Så hvis der ingen forskel er så...
    Har du besluttet dig mht. finne til din Frej? Jeg skal nemlig også beslutte mig hvilken/eller springe over og købe en fra Kajaksport og sætte i.
    Jeg er i øvrigt spændt på dit lugevalg?
    Venlig hilsen
    Jørn

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørn
      De har både væv og epoxy hos LKR, der er ok og så har de billigt fyldstof til hulkel.
      Jeg vakler lidt med hensyn til finne, Men får jo nok truffet et valg;0)
      Vedrørende luger hælder jeg lidt til tanken om Reeds http://www.chillcheater.com/aqadmin/media/uploads/49ff10777ce02_HC17.jpg
      Erik

      Slet
  16. Hej Erik
    Hvordan laver du karmen til Reedslugerne (køber du dem eller laver dem selv)?
    Jeg tænker på at lave cockpit som du har lavet på din Thole 2, fungerer de ok?
    Venlig hilsen
    Jørn

    SvarSlet
  17. Hej Jørn
    Jeg har ikke tænkt så meget over lugekarme til Reeds luger endnu, men i princippet kan det jo gøres som eksempelvis cockpitkarmene til Thule/2, dog behøver de ikke vær lige så høje. Og ja, karmene til Thule/2 er udmærket. Men du skal passe på med disse lange cockpits, hvis krumningerne bliver for svage, kan cockpitbetrækket let falde af under et rul. Så jo mere cirkelrundt cockpit jo tættere cockpitbetræk. På min Qanik er cockpittet 40 x 60 cm. og det fungerer perfekt, samme mål er anvendt på Frej. Men det kan der jo være delte meninger om, da mange roere gerne vil sidde i sædet inden de trækker benene ind i kajakken.
    Så til syvende og sidst er det op til dig selv;0)
    Erik

    SvarSlet